Den gyldne vej til succes med software robotter

På få år er RPA robotter gået fra at være en ny idé til en løsning, som de fleste førende virksomheder anser for afgørende for deres succes. Robotic Process Automation (RPA) gør virksomheder i stand til at automatisere rutineopgaver ved hjælp af software robotter. Det betyder, at medarbejderne bruger mindre tid på manuelt arbejde. Dermed kan de bruge mere tid på de opgaver, der skaber værdi. Resultatet? Større arbejdsglæde for medarbejderne og betydelig forretningsmæssig gevinst for virksomheden.

Men hvad kræver det egentlig at få succes med RPA? Til det spørgsmål er det nemmeste svar, at vejen til succes er den uden mellemlandinger.
 
For mens RPA robotter er en hurtigere og mere fleksibel løsning end et nyt stort IT-projekt, så er det ikke noget, man bare lige gør. Det velfungerende RPA-forløb kræver klare mål og dedikation fra ledelsen. Der skal være en forståelse for, at RPA vil blive en del af virksomhedens DNA. Det er en forudsætning for, at alt fra den første proces til den 50. i rækken kommer til at fungere efter hensigten.

Herudover er det vigtigt at involvere alle i virksomheder både ledelse og medarbejdere. Alle skal vide, at virksomheden er i gang med automatisering, så den enkelte kan pege på processer i dennes hverdag, som med gavn kan automatiseres. Virksomheder, der omfavner automatisering og involverer medarbejderne fra starten, ser resultater hurtigere.

 

Identificer og prioriter processerne

Det kan selvfølgelig være en udfordring at identificere de første 30 processer, før du har haft RPA robotter på kontoret. Det er dog nødvendigt at have en plan for virksomhedens næste 6-12 måneder med RPA. Jeres pipeline med potentielle processer vil være et solidt fundament for virksomhedens transformation. RPA-udviklingen skal være konstant flydende. Det må ikke blive en start-stop proces, eller noget virksomheden bare beskæftiger sig med en gang imellem.

Når der er etableret et stærkt bagkatalog, kan de opgaver, der skaber mest værdi for virksomheden prioriteres. Her skal virksomheden identificere, hvilke processer der kommer til at frigive flest kræfter, spare flest timer og i det hele taget skabe mest værdi.

Når svarene på de spørgsmål kendes, så ved virksomheden også, hvilke processer der bør prioriteres at udvikle. Fra dette punkt skal det besluttes, hvem der skal stå for udviklingen. Det kan enten ligge hos virksomheden selv, outsources eller som en hybrid. Dette vil afhænge af de tilgængelige ressourcer. Det er vigtigt at være realistisk i forhold til, hvad det vil kræve af ens ressourcer at nå målet.

 

 

"RPA var det næste naturlige skridt på vores digitaliseringsrejse, og det skridt har vi været meget tilfredse med at tage. Vi kan allerede se potentialet for videre skalering og bruger derfor tid på at kortlægge, hvor og hvordan vi ellers kan få robotterne i spil."

- Peter Hebroe, Direktør i ALBOA

 

Alboa RPA løsning

 

RPA-ambassadører er vigtige for succesen

Uanset om du vælger at have udvikler-rollen i huset eller outsource den, så er det en klar anbefaling, at du uddanner RPA-ambassadører i virksomheden. Det kan virke mærkeligt, når opgaven er outsourcet. Det vil dog være en styrke for de resterende medarbejdere, at de har et sted at henvende sig med konkrete forslag til automatisering af nye processer. Det er yderst nødvendigt med input fra alle i virksomheden. Ingen kender de kedelige opgaver som dem, der sidder med dem til dagligt. Det vil også være en oplagt måde at få fyldt jeres bagkatalog op på løbende, så I aldrig går i stå.  

 

Skalering er vigtigt for succesen

Alle vil kunne lykkes med de første tre processer, men det er skaleringen, som for nogen vil blive problematisk, hvis du ikke får RPA til at blive en del af virksomhedens maskinrum. 

Når de første processer er oppe at køre, skal man sørge for at blive ved med at identificere processer og udvikle robotter dertil. Det er ikke bare ét projekt – det er en ongoing transformation af virksomheden. Det er hemmeligheden til det første gyldne år.

Vil du vide mere om skalering? Download vores gratis guide og få 7 gode råd til, hvordan i skalerer jeres RPA-initiativ.

 

Alboa RPA løsning

 

 

Læs meget mere om hvordan ALBOA har fået succes med RPA. 

Vil du uddannes i RPA?

Hos Nordic RPA tilbyder vi at tage udvikler-rollen, men uddanner vi også RPA konsulenter. Læs mere om vores uddannelser her.