Hvordan RPA kan afhjælpe mangel på arbejdskraft

Danmark har den højeste økonomiske vækst siden 1994, og beskæftigelsen er rekordhøj. Dette vil normalvis skabe positive associationer, men det er også et udtryk for en stor samfundsmæssig problematik; manglen på arbejdskraft og stigende lønninger. Denne problematik kan afhjælpes ved at implementere Robotic Process Automation (RPA). RPA kan automatisere nuværende manuelle processer. Dermed frigiver det tid til at medarbejdere kan arbejde på opgaver, som er mere værdiskabende for virksomheden.

 

Fremtiden er digital

Digitalisering er et fænomen, som fylder i alle afkroge af samfundet. Digital transformation er efterhånden blevet en forudsætning for alle virksomheder, som er nødsaget til at omstille sig for at kunne følge med. Undlader virksomheder dette, kan de risikere at komme i ”digitaliseringsgæld” (læs mere her) og komme bagud i forhold til konkurrenter, som i forvejen har tilpasset sig den teknologiske verden. Disse nyder allerede godt af de mange fordele, digitalisering kan tilvejebringe.

 

billede 1

 

 

Sydbank overlader manuelt arbejde til robotter

Sydbank vil omstrukturere deres forretningsmodel og satse på digitale løsninger af administrative opgaver. Hidtil har Sydbank fået løst de administrative opgaver ved arbejdskraft i udlandet. I stedet har de valgt at automatisere disse, og derved forbliver alle bankens opgaver indenlands (jf. Børsen d.11.04.2022). Når processerne overflyttes fra lønmodtagende medarbejdere, nedbringes omkostningerne. Ud over de omkostningsmæssige reduktioner, kan virksomheder med RPA desuden opnå store tidsbesparelser og en øget produktivitet. Robotter kan udføre opgaver hurtigere end medarbejdere, og kan på samme tid gøre det konsekvent og fejlfrit.

Sydbank kan sikre stabilitet og kvalitet ved at overlade arbejdet til softwarerobotter og beholde alle opgaver i virksomheden. Robotterne er agile og nemme at tilpasse til de hurtigt skiftende omstændigheder, vi lever i. Derfor er de med til at gøre virksomheder konkurrencedygtige og omstillingsparate. Ikke mindst forhindrer automatiseringen dem i at komme i digitaliseringsgæld.

 

Mennesker søger meningsfulde jobs

Det er blevet en samfundsmæssig tendens, at folk skifter job som aldrig før. Særligt typisk er det for Generation Z (mennesker født mellem 1997 og 2012), at de i højere grad vægter at finde et job, som er meningsfuldt for dem. Denne tendens kan anses som en udfordring for arbejdspladser, som har sværere ved at tiltrække og fastholde unge talenter. Det skaber mindre stabilitet i virksomheden, og det er omkostningsfuldt at have hyppige udskiftninger i medarbejdere.

 

billede 2

 

 

Med RPA kan manglen på arbejdskraft løses

RPA kan løse problemet med mangel på arbejdskraft på to måder:

  • Før det første kan RPA anskues som en ekstra arbejdskraft, der kan varetage opgaver, som man førhen har haft medarbejdere til manuelt har udført.
     
  • For det andet er de repetitive og kedelige opgaver blandt de centrale årsager til at sige op, blandt Generation Z, ifølge en global undersøgelse udført af Adobe Document Cloud.

Ved at automatisere de trivielle, rutineprægede opgaver, skabes der værdi for de meningssøgende medarbejdere, som kan beskæftige sig med de mere kreative arbejdsopgaver. Dette kan både være med til at sikre og fastholde nuværende medarbejdere samt være en attraktiv kilde til at tiltrække nye. Jobtilfredsheden er afgørende for, om medarbejdere vælger at skifte arbejdsplads, men ved at implementere RPA-initiativer kan man øge jobtilfredsheden og skabe mening i medarbejdernes hverdag.  

 

Skal vi mødes?

Vi vil meget gerne hjælpe dig med din automatiseringsrejse. Kontakt os gerne her.