Hvor kan RPA hjælpe i Supply Chain?

Vi har i artiklen Introduktion: RPA i Supply Chain præsenteret, hvorfor RPA er relevant i relation til Supply Chain virksomheder. Som beskrevet i artiklen, du kan læse her, er der endnu ikke mange danske virksomheder inden for Supply Chain, som er i gang med RPA. Derfor vil følgende artikel indeholde nogle eksempler på, hvor robotterne rent faktisk kan tages i brug. Robotterne kan indgå i nedenstående funktioner:

figur

I det nedenstående vil vi eksemplificere de forskellige funktioner, og hvordan softwarerobotter med fordel kan integreres heri med udgangspunkt i en lagerproducerende virksomhed. Altså en virksomhed, som ud fra et forecast producerer varer, som lægges på lager.

Forecast & planlægning

Forecasts fra kunder modtages ofte på mange forskellige måder. Dataene skal ofte konsolideres i eget system, hvilket er en oplagt opgave for en dataoverførselsrobot. Det er også et oplagt område for rapporteringsrobotter.

Robotterne kan hjælpe med at skabe opmærksomhed på ændringer i salgsforventninger. De kan sende forecasts til leverandører, så man sikrer, at ens leverandører kan tilfredsstille de forventede behov. Såfremt der ikke er en direkte integration, vil en robot også kunne oprette relevante produktionsordre i ERP-systemet. 

 

Indkøb

Mange virksomheder har et højt antal råvarer, hvilket ofte giver et stort master datagrundlag. Robotter kan være en suveræn hjælp, hvad angår at oprette, aktivere og deaktivere råvarer, tilpasse priser og lignende data for at sikre at master data altid er korrekte. Robotterne vil ligeledes kunne oprette, slette eller ændre indkøbsordrer efter behov, samt sende disse ordrer og ændringer til leverandørerne. Her er altså tale om både kontrol- og dataoverførselsrobotter i de nævnte eksempler. 

 

Produktion

Selvom de produktioner, som behandles her, er tænkt som fysiske produkter, så findes der naturligvis en masse digitale processer rundt om produktionen. Her kan robotter hjælpe med, at blandt andet teamledere og planlæggere kan fokusere på at sikre den fysiske arbejdsproces og medarbejdernes velvære. 

Ofte går meget tid med for eksempel at tjekke tidsstemplinger. Det kan en robot hjælpe med, så lederne kun skal fokusere på afvigelserne. Det samme gør sig gældende for mange af de kontroller, der udføres. Eksempelvis om der er brugt de rette materialer, om varerne flyttes de rigtige steder hen i EPR-systemet, om alle kvalitetskontrolpunkter er udført og lignende.

Før produktionen går i gang, kan robotter hjælpe med at sikre, at alle produktionsdokumenter stemmer overens med ERP-systemet, og alle varer og ressourcer er klar før produktionen igangsættes. Flere virksomheder gør brug af tavlemøder, hvilket i nogle tilfælde skal forberedes via diverse Excel-ark og lignende. Her kunne det jo være dejligt, hvis en robot hver morgen udførte beregningen og printede det ud. Produktionen er altså et område, der passer rigtig godt til kontrolrobotter, men også rapporteringsrobotter. 

d

 

Ordrehåndtering

Ordrehåndtering involverer ofte et ganske stort tastearbejde, da mange virksomheder udviser stor fleksibilitet overfor deres kunder, og derfor modtager ordrer på mange forskellige måder.

Jacob Bonde Larsen, Senior RPA consultant hos Nordic RPA, fortæller at: ”Ordrehåndtering er det område, som jeg personligt har udviklet flest robotter til”. Selvom ordrer for en virksomhed kommer på mange forskellige måder, så er processen ofte den samme hver gang for de enkelte kunder. Grundet strukturer i dataene kan en softwarerobot derfor udføre arbejdet.

I ordrehåndteringsprocessen kan der være rigtig mange timer at spare, og det er et arbejde, som langt de fleste mennesker gerne vil være foruden. Derudover bliver kvaliteten ved digital indlæsning meget højere end ved manuel tastning. Generelt findes et stort potentiale for dataoverførselsrobotter i både ordrebehandling samt forsendelsesområdet. Læs mere om processen vedrørende ordrehåndtering her

 

Forsendelse

Forsendelsesområdet indeholder typisk mange digitale trin, hvor robotter gør sig rigtig godt.

”Jeg har eksempelvis lavet en del robotter, som udfører dele af bookingprocessen, men også mere komplekse robotter. Disse beregner optimeret fragtomkostning og efterfølgende fakturakontrol på de enkelte fragtlinjer. Her skal robotten igen sikre, at medarbejderne kun skal fokusere på afvigelserne,” fortæller Jacob Bonde Larsen, Senior RPA Consultant hos Nordic RPA.

Toldbehandling og oprindelsescertifikater er også områder, hvor robotter kan støtte op om processen. Robotten vil kunne samle og sende data til leverandøren af dokumenterne. Desuden vil softwarerobotten typisk selv kunne lave oprindelsescertifikater på relevante hjemmesider.

 

Eftersalg

Eftersalgsservice indeholder i høj grad behandling af returnerede eller beskadigede varer. Ofte skal kunden have hele varen eller dele af varen erstattet, enten i form af en økonomisk refusion eller ved at varen sendes retur. 

Denne type opgave giver nemt en simpel robot nogle udfordringer, da der oftest skal tages stilling til, om kundens krav er rimelige. Der skal eventuelt vurderes noget ud fra billedmateriale eller beskrivelser, og interaktive robotter viser sig her som rigtig nyttige. Robotten kan samle alt materiale, som er modtaget fra kunden. På samme tid samler den data om forsendelsen og produktet på et skærmbillede – eventuelt med flere faner, hvis der er behov for dette. Det vigtige er at få alt materiale samlet, så en medarbejder kan træffe et valg om, hvad der skal ske. Når valget er foretaget, kan robotten færdiggøre de relevante transaktioner. Dette sikrer en meget hurtigere svartid til kunden, og medarbejderen spilder ikke tid på at finde informationer i forskellige systemer. Dermed bliver arbejdet mere tilfredsstillende. 

ny

Hvor skal vi automatisere?

Softwarerobotter kan benyttes på tværs af funktioner i værdikæden.

værdi

Det er dog essentielt at kortlægge, hvilken type proces og dermed hvilken robot, der skal implementeres i et givent område i værdikæden. Her skal vi finde ud af, om der er brug for eksempelvis en dataoverførselses- og/eller kontrolrobot. Når en virksomhed vælger at benytte sig af RPA, overtager softwarerobotterne de trivielle, kedelige opgaver, og de ansatte får dermed lov til at arbejde med mere kreative og værdiskabende opgaver.

 

Vil I automatisere og effektivisere processer, for at skabe mere værdi i virksomheden? Så book et møde her, og hør mere om hvad vi kan gøre for jer.