Introduktion: RPA i Supply Chain
Robotic Process Automation (RPA) er efterhånden blevet et velkendt buzzword, hvilket hænger perfekt sammen med industri 4.0.
Industri 4.0 er drevet af den hurtigt accelererende digitale it-udvikling. I Danmark er der dog stadig en stor overvægt af virksomheder, indenfor Supply Chain, som ikke er i gang med RPA. Tidligere kunne man nemt få et indtryk af, at RPA primært var relevant i økonomifunktionen, men i virkeligheden finder RPA anvendelse på tværs af hele værdikæden.
”Jeg vil argumentere for, at RPA er et værktøj til at lave proceseffektivisering. Selvom vi typisk ikke, som sådan, ændrer på processen, så opnår vi de samme fordele, nemlig kortere cyklus tid, væsentlig lavere mandskabstid samt forbedret kvalitet,” fortæller Jacob Bonde Larsen, Senior RPA consultant hos Nordic RPA.
I det følgende vil vi give et kort overblik over, hvad RPA kan bruges til i en Supply Chain virksomhed. De fleste robotter vil kunne inddeles i en af nedenstående kategorier:
Lad os uddybe disse og give lidt eksempler:
Overførsel
Overførsel handler typisk om at modtage eller sende data. Det kan eksempelvis være at modtage en e-mail med ordre vedhæftet i PDF eller Excel, som en robot opretter i ERP-systemet. Det kan ligeledes være at sende et trackingnummer fra ERP-systemet, ind på en kundes hjemmeside. Her kan robotten meddele, at ”forsendelsen er på vej” eller bekræfte præcis hvilke varer, der kommer i den givne forsendelse.
Rapportering
De fleste virksomheder har mange data, som de sjældent får brugt til at træffe beslutninger fra, ganske enkelt fordi de ikke giver meget mening i sig selv. Softwarerobotter er fantastiske til at hente data fra forskellige systemer, lave beregninger og kombinere. Dette kan en analytiker typisk også, men når først robotten er lavet, kan den hurtigt lave en ny rapport ligegyldigt, hvornår den skal bruges.
”Selv har jeg eksempelvis lavet robotter, som tjekkede om alle råvarer på lageret rent faktisk indgik i et aktivt produkt. Det kunne nemlig ikke lade sig gøre med de eksisterende systemer, medmindre man ville slå tusindvis af produkter manuelt op. Robotten bruger et par minutter. Et andet eksempel er daglige rapporter, som fanger prisfejl og sender e-mails til den kundeansvarlige, så snart den finder noget".
- Jacob Bonde Larsen, Senior RPA consultant hos Nordic RPA.
Kontrol
Virksomheder har ofte brug for at sammenligne data for at se, om alt er som det skal være. Det kan eksempelvis være at sammenligne en fakturapris med ens indkøbsordre, eller at tjekke om master data er korrekte. Derudover skal man kunne sammenligne produktionsdokumenter med styklisten i ERP-systemet, kontrollere om der er forbrugt de forventede materialer i en produktion, eller finde ud af hvor der er varianser fra standard cost. Med et godt RPA set-up kan softwarerobotterne producere resultater på blot få minutter.
Interaktive
De interaktive robotter er nogle af de mest komplekse robotter. Man kalder dem også for: ”Human in the Loop”. De virker typisk ved, at robotter henter noget information, som et menneske forholder sig til og træffer en beslutning omkring. Herefter gør robotten processen færdig. Fordelen ved denne type robot er, at man kan sætte robotter ind, selvom der er brug for en menneskelig hjerne til at træffe en beslutning.
”Denne type robotter har jeg mest brugt, når der skal modtages en ordre, som indeholder fritekst. Her er der behov for, at et menneske finder ud af, hvad det er for et produkt, som kunden ønsker. Derefter kan robotten indlæse ordren i ERP-systemet, og kundeservicemedarbejderen slipper for at taste hele ordren,” fortæller Jacob Bonde Larsen, Senior RPA consultant hos Nordic RPA.
Er RPA altid den mest oplagte løsning?
Det kan sagtens være, at mange af de eksempler vi har nævnt, ikke er relevante i jeres organisation. Måske de allerede bliver løst af ERP-systemet, Power BI eller noget andet. Det er naturligvis ikke altid, at RPA er er det mest oplagte tool til at løse et givent problem. RPA har den fordel, at det er et utroligt fleksibelt værktøj. Der kan opnås resultater meget hurtigt. Desuden er hver robot en selvstændig proces, så når man laver en ændring, risikerer man ikke at påvirke noget et andet sted.
Generelt kan man sige, at robotter er gode, når en proces ofte gentages og ikke kræver en kreativ tankegang. De processer, som vi mennesker synes er kedelige og tager lang tid, er ofte de processer, som robotter er allerbedst til. Det er jo faktisk meget godt!
Er du interesseret i at finde ud af, hvor i Supply Chain robotterne rent faktisk kan tages i brug? Så læs mere her.
Ønsker I at blive klogere på, om RPA er den oplagte løsning for jeres virksomhed? Så book et uforpligtende møde her.