Kursusbeskrivelse

Kurset er henvendt til dig, der sidder i forretningen og er interesseret i at indføre robotter til automatisering af dine administrative og finansielle processer. Du får kendskab til nogle af de vigtigste elementer, begreber og funktioner i RPA og særligt UiPath’s kodefri robotics software StudioX, som er:

  • Brugervenligt (beregnet til forretningsbrugeren)
  • Nemt at komme i gang med
  • Fleksibelt.

Du vil kunne reducere den tid, du bruger på manuelle og tidskrævende opgaver. Gennem kurset vil du få nyttig indsigt i de forskellige StudioX komponenter og lære at bygge robotter, som vil gøre dig i stand til at komme i gang med at automatisere grundlæggende forretningsprocesser. 

Sværhedsgraden er lavere end vores Developer kursus.

Struktur

Kurset inkluderer 10 timers undervisning hos Nordic RPA fordelt på 2 dage. 
Derudover er der 16 timers selvstudie, hvor du modtager officielt certifikat fra UiPath.

 

Kurserne afholdes både som virksomhedskurser og individuelt. Tilmeld dig gerne, så kontakter vi dig med henblik på timing.

Hvorfor Nordic RPA?

Vi er førende indenfor RPA og har dyb erfaring fra mange projekter, både nye projekter hvor man skal i gang med RPA, og projekter hvor RPA-initiativet skal udbygges/skaleres.

  • Vi har dyb indsigt i, hvilke processer i værdikæden, som med fordel kan automatiseres.
  • Vi arbejder med en veldefineret praksis i forbindelse med udrulning af robotter.
  • Vi har fokus på governance og 'god praksis', først og fremmest ved at tilføre viden og komponenter, der sikrer stabil og optimal drift af dine robotter.
Udbytte

Efter fuldendt kursus vil du have komplet overblik over StudioX platformen og få kendskab til metoder og best practice, der sikrer robuste og transparente robotter. Vi viser også, hvordan StudioX robotter deles med kollegaer.

Du vil også have udviklet dine første processer (kurset er meget fokuseret på hands-on øvelser), og du får løbende feedback.

Underviser vil hjælpe med dine konkrete problemstillinger og guide dig, hvis du har specifikke spørgsmål.

Deltagerprofil

Kurset er til dig, der har lidt flair for IT, men det er ikke et krav, at du har udviklingserfaring. Typiske deltagere har lidt erfaring med Excel makroer eller basal kodning i VB.net/html/css og lignende sprog. Har du perifert kendskab til loops, if/else og variabler, er det også en fordel.

Pris

Pris er eksklusiv moms. Du modtager alt kursusmateriale og får mad og kaffe på kursusdagene. Der medfølger også diplom efter deltagelse.

Lokation

Kurset afholdes i Århus og København.
Alternativt kan kurset holdes hos jer eller online.

Diplom

Du modtager diplom efter færdiggjort kursus, der bekræfter dine nye kompetencer som RPA proceskonsulent, gennemført hos NORDIC RPA.

Kursus

Der kan være særlig stor værdi i at efteruddanne et hold eller en afdeling i din virksomhed. Hos NORDIC RPA kan vi skræddersy kursusforløb efter jeres behov, når I vil sende flere i virksomheden på kursus – uanset om I søger 4 nye udviklere eller 100 nye proceskonsulenter. 

Mange af kursernes øvelser kan tilpasses jeres virksomhedsbehov, så kontakt os for en pakkeløsning.

Krav til PC

Under kurset bruges der Excel, Chrome og UiPath Studio Community Edition, der kan downloades gratis her.

Nordic RPA har mulighed for at stille undervisnings-PC til rådighed, der har alle kursusprogrammer installeret. Servicen er gratis – blot du giver os besked inden kursusstart.

Erfaring

Nordic RPA har erfaring med undervisning i RPA hos flere danske organisationer, fx Aalborg Universitet og Københavns Kommune – læs mere her.

Sprog

Kurset holdes som udgangspunkt på dansk, men kan også tages på engelsk.

Få RPA funderet i virksomheden

Tilmeld dig Citizen Developer kursus her

Når du indsender dine oplysninger, accepterer du, at vi markedsfører Nordic RPA til dig og kontakter dig, hvis vi har værdifuld information at dele med dig. Dine oplysninger er sikre hos os, og du kan når som helst trække dit samtykke tilbage. Vi behandler alle oplysninger med omhu som beskrevet i vores privatlivspolitik.